Hvordan kan man være faglig uden at være personlig?

I sidste uge havde vi vejledning, og her kom vi til at snakke om, hvordan man gebærder sig på det her nye medie, som vi har fået af vide, at vi skal bruge i dette modul. Det er ret nyt for de fleste af os, og det kan være lidt svært at finde hoved og hale i hele denne blogger-verden. En af de udfordringer, vi har stødt på er, hvordan og hvad man skal respondere på på andres blog. Specielt fordi de, der har skrevet de andre blogs er vores klassekammerater. Hvordan man kan stille et spørgsmål uden at det kan virke som en negativ kritik?

Hvis vi læser et indlæg, og vi er uenige omkring de faglige refleksioner og konklusioner, der er blevet draget, er det så for meget at stille spørgsmålstegn ved det? Hvordan vil modtageren bag skærmen modtage det? Som en kritik eller blot som et fagligt spørgsmål? Denne problematik er klart en af ulemperne ved internettet. Man ser ikke personerne bag, og man ved aldrig, hvordan det man skriver påvirker modtageren. 

Er der en grænse? 

Så hvor går grænsen egentlig, når man vælger at respondere på det andre skriver? Hvis man mener, at et indlæg har et meget lavt fagligt niveau er det så okay at kommentere på dette med intentionen at hjælpe den anden gruppe? Her er risikoen igen, at det vil blive taget som negativt kritik. Selvfølgelig handler det meget om, hvordan man selv formidler det, man gerne vil sige og hvordan man selv kommunikere. Der er en verden til forskel på at skrive: "Jeg synes, at jeres blogindlæg er rigtig dårligt. I vores gruppe har vi ikke fået noget ud af at læse det I har skrevet og derfor har vi egentlig ikke lyst til at læse mere på jeres blog." eller man skriver: "Det er et interessant emne I vælger at tage fat i, dog har vi lidt svært ved at forstå det I skriver omkring, og det kunne vi egentlig godt tænke os at få uddybet yderligere. Man kunne måske også skrive det på en lidt anderledes måde, vi tænker at…". Men nogle er selvfølgelig mere sårbare end andre, og når vi alle går på samme hold, så vil man helst ikke træde hinanden over tæerne. Hverken fagligt eller personligt. For os at se er der også en potentiel chance for at nogen mener, man går over grænsen rent fagligt. Hvis man for eksempel skriver noget, som andre mener kan tolke som: "tror I/du, at I/du er bedre en os?".

For mange ville det nok være nemmere at skrive lige, hvad man havde på hjerte (både godt og mindre godt), hvis man havde garantien om, at man nok aldrig ville mødes i virkeligheden (Eksempel vis på blogs, hvor man kan være anonym). Her ser man ofte, hvordan tonen tit kan blive hård og ubehagelig. 

Picture: The New Yorker collection 1993
Peter Steiner, from Cartoonbank.com

Hvad mener I?

Vi synes i hvert fald, at vi på vores hold er rigtig gode til at opretholde fagligheden, når det er den, der tæller, men samtidig også være personlige sammen, når det er det, der tæller. Vi håber, at vi har sat gang i nogle tanker hos jer og ser gerne, at I kommer med svar på, hvad I tænker? Vores spørgsmål til jer er: Hvordan kan man være faglig uden at være personlig og kan man/skal man være det? Hvad mener I?

/PaedaGOGO's 9000!