mandag den 11. maj 2015

Feltstudie i en børnehave


Den første dag brugte vi på at observere og lære børnene lidt at kende. Anden dagen blev brugt på at lave dialogisk læsning med et par grupper af børn. På tredjedagen snakkede vi med lederen omkring værdierne i børnehaven og tankerne bag.

Vores normative forventninger til feltstudiet

Inden vi tog afsted snakkede vi lidt om vores forventninger til dette feltstudie. Vi blev hurtigt enige om, at vi gerne ville være så åbne som muligt, og at vi derfor ikke ville snakke alt for meget om vores forventninger. Vi har alle arbejdet i enten skole eller børnehave, og ved derfor at det kan være meget forskelligt fra institution til institution, hvordan det fungerer og hvilke værdier, de har i fokus. Vi undersøgte børnehaven lidt på nettet og opdagede at personalegruppen alle havde arbejdet der i mange år. Ud fra den information havde vi en forventning om, at det at det var en meget stabil personalegruppe, men måske at de også kunne være lidt indgroet. Da vi først fik kontakt til børnehaven, blev det dog hurtigt klart for os, at vi alligevel havde mange forventninger, som vi ikke var klar over og dette blev også bekræftet, da vi kom ud i børnehaven.  

  • Vi forventede en anerledes og mere professionel kommunikation af personalet
  • Vi forventede flere faste rammer for børnene
  • Vi havde forventet en mere nutidig institution med struktur
  • Vi forventede noget mere imødekommende personale og mere samarbejdsvillige personale med forståelse for vores studie.
  • Vi havde ikke forventet at børnene haven havde en så fri kultur som vi oplevede.
  • Vi forventede ikke, at de kunne lave så meget uden opsyn
  • Vi forventede ikke at børnene var så selvstændige
  • Vi forventede ikke at børnene var så gode til at hjælpe hinanden.

Som man kan se på vores forventninger blev vi både negativt, men bestemt også positivt overraskede. Der var mange af de ting, vi oplevede på førstedagen, som vi så som negativt. Eksempelvis at børnene legede uden opsyn. og at personalet ikke kommunikerede på en særlig professionel måde. På tredjedagen havde vi dog fået en langt bedre forståelse for børnehaven og kulturen i den, så mange af de ting, vi så som negativt, blev vendt til noget positivt.


Dialogisk læsning

For at undersøge hvad målgruppen mener om eget liv og det at være menneske i dag valgte vi at lave dialogisk læsning med børnene. Vi valgte denne metode da vi synes at det er en rigtig god måde at få en dialog i gang med børnene om et emne på en naturlig måde. Vi havde valgt en bog om en pige der hedder Laura. Bogen handlede om at hun skulle have en lillebror og generelt om hendes familie. Vi stillede spørgsmål ind til handlingen for at sikre os at børnene forstod handlingen og vi stillede også refleksive spørgsmål til dem for at få historier frem fra deres eget liv, meninger og holdninger. Vi bedte børnene om at tegne en tegning bagefter af deres familie, men vi var meget åbne for at børnene skulle have lov til at tegne lige hvad de ville.

Hvad har vi lært?

Feltstudiet har været meget lærerrigt for os. De første to dage var lidt besværlige for os, da der havde været noget fejl kommunikation mellem børnehaven og skolen og børnehaven og os. Efter anden dagen var vi meget frustreret og tog derfor tilbage til skolen for at få noget vejledning. Denne vejledning gav os nyt mod på at tage tilbage til børnehaven den sidste dag og få det bedste ud af det. Vi mødte op med en nysgerrighed på børnehavens kultur og fik lov til snakke med lederen og stille alle de spørgsmål vi havde. Efter samtalen fik vi redet alle misforståelserne ud og fik svar på alle vores spørgsmål.  Det gjorde at vi fik en rigtig god forståelse for hvorfor de gjorde som de gjorde i børnehaven og vi gik derfra med en positiv og lærerig oplevelse.
Vi har lært at kigge meget indad og har fået stor forståelse for hvad ens egen indstilling kan gøre af forskel for en situation. Noget der især er gået op for os i gruppen når vi har haft interne konflikter er at alle har forskellige virkeligheder. Vi ser ikke ens på samme situation og vi har ikke alle behov for det samme. Det vigtigste er at vi på trods af det kan arbejde sammen, gå på kompromis og at man ikke tager tingene personligt.

/PaedaGOGO's 9000!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar